Opdateret 2026.04.12

JORD SKAL REDDE VORES JORD (næsten)

TIP: Du kan søge efter et bestemt ord ved at trykke Ctrl + F (og indtaste dit søgeord i “boksen” øverst til højre)

Vores jord har det tydeligvis ikke godt. Vi bruger enorme mængder naturressourcer, udleder alt for meget CO₂ og overskrider i det hele taget de planetære grænser massivt.

Men – jord kan blive et af de største enkeltbidrag til at rette op på dette. Til at kunne opfylde såvel regeringens klimaplan 2030 som Parisaftalen. Og specielt, hvis vi kalkstabiliserer eller vasker jorden, da mulighederne for at nyttiggøre jorden dermed øges markant.

I dag bruger vi mest kalkstabilisering i vejbygning, hvor dårlig jord stabiliseres med kalk og dermed bliver brugbar så man ikke skal udskifte den med grus. Desuden kan man kalkstabilisere den jord man graver op fra fx ledningsgrave til fjernvarme, så man ikke behøver at tilbagefylde ledningsgraven med grus. Noget helt nyt (slut 2025 / start 2026) er at kalkstabiliseret jord nu kan erstatte bundsikringsgrus, når man bygger, veje, stier og pladser. På den måde vil vi kunne spare omkring 60% af alt grus, når vi bygger veje stier og pladser. Om få år kan vi måske helt erstatte grus med  kalkstabiliseret jord, så vi kan bygge veje helt uden grus.

Om forhåbentlig kort tid, vil vi ligeledes kunne bygge diger af kalkstabiliseret jord i stedet for i dag af sand, grus og ler.

Og om lidt længere tid, vil vi – igen – kunne bygge huse af jord, som vi gjorde for 100 år siden, men glemte i begejstringen for stål og beton. Også ejendomme på 5 etager eller mere. På den måde vil kalkstabiliseret jord også kunne erstatte beton.

Men det er ikke kun ved at kalkstabilisere al vores overskudsjord at vi kan spare sand, grus og sten. Vi kan nu også køre den gennem et jordvaskeanlæg, og skille jorden ad i dens enkelte bestanddele som fx silt, ler, sand, grus og sten og sammensætte dem igen som vi vil. På den måde kan vi fx helt undgå at bruge nye grusgravsmaterialer, når vi skal støbe beton.

Specielt potentialet i at udnytte al vores overskudsjord – i stedet for som i dag at håndtere den som affald – så den kan erstatte både grus og beton, er enormt.

Alt det kan du læse mere om i indlægget herunder. Men start gerne med at øje gennem de 4 præsentationer fra IDA’s gå-hjem-møde 08 oktober 2025 herunder. De giver et rigtig godt overblik.

IDA’s gå-hjem-møde 08 oktober 2025 Tak til alle 55 deltagere på IDA’s gå-hjem-møde ”Jord skal redde vores jord” 08 oktober 2025. Tak for jeres engagement og mange gode spørgsmål. Vi havde ikke forventet så mange deltagere, så IDA måtte på et tidspunkt trylle og finde et større lokale til os :0) To kom fra Jylland og to fra Fyn og skulle retur samme aften. Der var både leverandører og entreprenører, bygherrer og rådgivere og arkitekter og andre. Vi tager det som et udtryk for at flere og flere i branchen er parate til at ændre ”plejer” for at spare både penge, grus og CO2. Vi har derfor talt om et opfølgende møde som vi også vil tilbyde som webinar. Mere om det senere. På mødet fortalte vi om de mange muligheder, der allerede eksisterer for brug af kalkstabiliseret jord og de muligheder, der er lige om hjørnet. Indenfor både anlæg og byggeri. Og præsentationerne fra mødet er nu klar til download: 1_Niels Brix Region Hovedstaden: Automatiseret produktion af lerjordselementer 2_Ida Bertelsen_DTU_Kalkstabilisering  3_Morten Larsen, SR-Gruppen: Kalkstabiliseret jord 4_Jan Aagaard Ythat?: Diger af kalkstabiliseret jord

OVERSKUDSJORD – FRA AFFALD TIL PRIMÆRT RÅSTOF

I Danmark ”producerer” vi årligt et overskud på mere end 15 millioner tons jord. Mindst – for der et stort mørketal, da der i jordflytningsbekendtgørelsen kun er krav om at forurenet jord / jord fra kortlagte ejendomme / jord fra offentlig vej mv. skal anmeldes. Så ingen kender det korrekte tal. Folk i branchen har fortalt at der formentlig er tale om den dobbelte mængde – eller endnu mere. Erfaringsmæssigt kan 80% af denne overskudsjord kunne udnyttes i både bygge- og anlægsbranchen til erstatning for beton, stål, sand, grus og sten – hvis vi stabiliserer jorden med kalk. Og det meste af resten vil også kunne udnyttes, hvis det køres gennem et jordvaskeanlæg.

På den måde, kan vi ændre jord fra at være et affaldsprodukt til at være et primært råstof. For lovgivningsmæssigt bliver jord defineret som et affaldsprodukt, så snart den forlader en byggeplads. Og det er ikke fordi den er forurenet. For det er langt det meste overskudsjord ikke. I runde tal er erfaringen at 3/4 af al den jord vi graver op er ren – selvfølgelig med forskel fra land til by. Kun, hvis der kan findes en aftager til jorden inden den forlader byggepladen, bliver jorden ikke automatisk defineret som affald. Men det er sjældent, at der er en aftager, da jorden kan være for våd til at kunne bruges eller der simpelthen ikke er behov for den. Men kan man “trylle” jorden om til brugbart materiale ved enten at kalkstabilisere den eller køre den gennem et jordvaskeanlæg, vil der pludselig kunne opstå en efterspørgsel. På den måde vil vi kunne overskudsjord fra at være et affaldsprodukt til at kunne benyttes som det råstof det er.

Men vi kan ikke spise vores egen hale. Når vi bliver bedre til at genbruge jord, vil der blive mindre overskudsjord. Så det gælder om at få identificeret mørketallet og udnytte al brugbar overskudsjord. Om få år bør vi ikke længere “opmagasinere” overskudsjord i støjvolde og udsætningsområder. Og det skal være slut med at køre overskudsjord ud på markerne. Vi får brug for al den brugbare overskudsjord vi kan skaffe. Og måske skal vi til at åbne “jordgrave” – på samme måde som vi i dag åbner grusgrave?

I bygge- og anlægsbranchen forbruger vi mere end 90% af de 42 mio. m3 sand og grus, vi hvert år indvinder herhjemme – til lands og til vands. Og samtidig står vi for omkring 30-40% af den samlede CO₂-udledning. Og det vil vi blive ved med, så længe der er grus nok. Så hvad kan ændre det? Flere grusgrave? Eller – er det netop manglen på grus, der kan ændre det? Eller højere afgifter på grus?

Min oplevelse er, at tankegangen om at bruge alternative materialer endnu ikke er slået igennem – og slet ikke i anlægsbranchen. Og især nok ikke hos rådgivere og bygherrer.

Et eksempel. Herhjemme producerer vi årligt omkring 250.000 m3 slagger i en kvalitet, så det kan anvendes i vejbygning. Et materiale, der teknisk set er bedre end både bundsikringsgrus og stabilt grus. Dokumenteret af blandt andre Teknologisk Institut og blåstemplet af Vejdirektoratet som har udarbejdet vejregler for slagger (og som du kan læse mere om her Slagger – Ythat?). De 250.000 m3 er jo dermed marginale mængder i forhold til den samlede mængde sand og grus vi bruger. Og alligevel kæmper AFATEK for at få deres certificerede slaggegrus afsat på Sjælland. Og netop på Sjælland, hvor grus er en ”truet dyreart” og hvor vi hver dag importerer tusindvis af tons grus fra Jylland. Det giver simpelthen ingen mening!

Men det underbygger min oplevelse af, at vi i branchen helst vil tage det sikre valg og gøre som vi plejer. Så længe der ER tilstrækkeligt grus, vil vi hellere have det end noget som helst andet.

Og nej, jeg mener ikke at vi kan undvære grus. Men vi kan i meget høj grad reducere behovet for grus. Ikke blot cykelstier, men også veje kan vi – afhængig af trafikbelastning og afvandingsforhold – allerede i dag udføre helt uden grus. Så der er potentiale for at spare endog RIGTIG meget grus. Ved at bruge knust asfalt og knust beton, ved at bruge slagger, ved at bruge BSM og – ikke mindst – ved at bruge kalkstabiliseret overskudsjord. For kalkstabilisering af jord rummer et kæmpe potentiale. Det er det, vi sammen skal have undersøgt nærmere, inden vi blot åbner nye grusgrave.

For fremover vil kalkstabiliseret jord blive benyttet til formål som kun de færreste havde troet muligt – eller blot tænkt på – for få år siden.

JAMEN JORD – ER DET ET RÅSTOF?

Hvad f**k er en bælgfrugt? – og hvad f**k er et råstof? Det var overskriften på et indlæg på LinkedIn som jeg skrev i november 2025, inspireret af Fødevarestyrelsens geniale musikvideo ”Hvad fuck er en bælgfrugt?”. Videoen blev i 2022 skabt af fire kommunikationsstuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Budskabet i videoen var, at vi ved at skære ned på kød og i stedet vælge bælgfrugter og andre grøntsager, ville gøre os selv sundere og samtidig gøre noget godt for både kloden og klimaet. Du kan se eller gense hittet her: https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/pressemeddelelser/2022/jan/hvad-fuck-er-en-baelgfrugt

Og hvad har bælgfrugter så lige med råstoffer at gøre? Det første handler om at spise sundt og klimavenligt, det sidste om at bygge sundt og klimavenligt. Det første om at skifte røde bøffer ud med bælgfrugter og det sidste om at skifte grus ud med jord.

Jamen er jord et råstof? Det får man ikke rigtig indtrykket af i mediebilledet. For når medierne taler om at der mangler råstoffer inden for byggeri og anlæg, er det sand, grus og sten der peges på.

Men jord indeholder jo netop sand, grus og sten, blot bundet sammen af ler, silt og en anelse organisk materiale. Så fx moræneler og morænesand er altså også et råstof.

Skulle man fortsat være i tvivl om hvorvidt jord er et råstof kan man kigge i Affalds- og råstofafgiftsloven:

Skulle man fortsat være i tvivl, kan man i lovens bilag 1 se at er jord anført som råstof nr. 9:

NATIONAL RÅSTOFPLAN

For tiden drøftes behovet for en national råstofplan. Og jeg er helt enig – der ER behov for en national råstofplan. Men mens vi venter på den, arbejder de enkelte regioner med hver deres råstofplan.

REGION SJÆLLAND

I december 2025 udsendte Region Sjælland sit ”Forslag til Råstofplan 2026-2037 – december 2025” som jeg har indsendt kommentarer til. Mine kommentarer retter sig ikke mod de foreslåede lokaliteter, men er derimod kommentarer til grundlaget for råstofplanen. For det er åbenlyst at der er behov for flere råstoffer og dermed også for at åbne nye råstofgrave. Især på Sjælland. Men hvor stort er det reelle behov?

I mine kommentarer fremhæver jeg specielt potentialerne i at:

1) nyttiggøre (overskuds)jord ved at kalkstabilisere den, så den kan bruges i stedet for sand og grus i fx veje, ledningsgrave og ikke mindst i diger
2) ændre design af belægninger for veje og cykelstier mv. med henblik på at reducere mængden af materialer
3) udnytte det fulde potentiale af ressourcepladser og jordvaskeanlæg
4) udnytte det fulde potentiale i genbrugsmaterialer som fx knust asfalt og slagger i belægninger

Heraf udgør nyttiggørelse af overskudsjord ved kalkstabilisering og jordvask langt det største potentiale.

Afhængig af mængden af sand og grus man måtte komme frem til at der kan spares, kan man fx:
• reducere antallet af nye råstofgrave
• fastholde antallet af nye råstofgrave, men med den viden at de – alt andet lige – vil kunne fortsætte med at levere grus også efter 2037

På side 10 i mine kommentarer, har jeg indsat en oversigt over de mængder af sand og grus, jeg skønner der årligt er mulighed for at erstatte med kalkstabiliseret jord og genbrugsmaterialer og ved at ændre design af belægninger. Hvad angår fx overskudsjord, kan man dog ikke blot lægge tallene sammen – den samme mængde jord, kan jo selvsagt ikke bruges flere gange.  Men tallene indikerer tydeligt, at der er potentiale for at bruge al den overskudsjord – og alle de genbrugsmaterialer vi ”producerer”.

Mængderne er skønnede på baggrund af tal jeg har fået rundt omkring i branchen, og de er selvsagt behæftet med forskellige usikkerheder, hvorfor de skal kvalificeres. Og endnu er ikke alle anvendelsesområderne produktmodnede, som fx brug af jord i byggeriet. 

Men – det er afgørende at vi begynder at bruge alternativer til sand, grus og sten, hvor vi kan. NU. Og husk jord er også et råstof🌱🌍

Du kan læse mine kommentarer til Region Sjællands udkast til råstofplan ved at klikke på forsiden herunder:

 

REGION DANMARK

I starten af 2026 udgav Danske Regioner rapporten “Danmark har brug for råstoffer – nu og i fremtiden“. En rapport med med rigtig mange gode forslag til, hvad en national råstofstrategi bør indeholde. Den er på kun 12, men velskrevne sider, så læs den!

Danske Regioner adresserer en kommende National Råstofplan, som blandt andet bør inkludere følgende mål: (A) Fortsat forsyningssikkerhed på et råstofmarked under forandring, (B) Mere genanvendelse og bæredygtighed og (C) Bedre vilkår og værdi for naboer og lokalsamfund med råstofindvinding.

For hvert af de tre mål, har Danske Regioner formuleret en række anbefalinger. herunder at materialer i langt større grad end i dag skal recirkuleres og at vi skal reducere materialeforbruget, da vi stadig bygger meget mere nyt, end vi river ned. Desuden skal vi udnytte råstofferne bedre og erstatte råstoffer med alternative materialer. Genanvendte og alternative materialer skal kunne afsættes på markedet – måske gennem en digital platform.

Det skal kunne betale sig at genanvende de materialer, der allerede er i brug, og afgifterne på råstofindvinding og affaldsdeponi skal afspejle ressourcebelastningen ved at bruge jomfruelige byggematerialer. Det kan gøres ved en forhøjet og differentieret afgift på råstofferne.

Endelig bør staten understøtte udviklingen af nye, ressourcebesparende bygge- og anlægsmetoder ved at etablere et Bygge- og anlægsteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (BUDP), hvor myndigheder, virksomheder, forskere og andre aktører indgår i et partnerskab, der skal teste og udbrede nye løsninger.

Åbn rapporten ved at klikke på forsiden herunder:

FOLKETINGET

I slutningen af januar 2026 – kort før valget – udsendte Folketinget nedenstående “Handlingsplan for håndtering af jordflytning og bygge- og anlægsaffald”. På baggrund af dokumentarerne ”Den Sorte Svane” og ”Marken er giftig”, vil aftaleparterne igangsætte tiltag, der kan lukke de huller, der er blev udnyttet, og skabe større gennemsigtighed, ensartethed og konsekvens i håndteringen af jord samt bygge- og anlægsaffald.

Indsatserne sker på tre centrale indsatsområder:
• Øget sporbarhed
• Skærpet kontrol og ensartet praksis
• Øget håndhævelse ift. bøde- og strafniveauer

Åbn handlingsplanen ved at klikke på forsiden herunder:

HVOR I LANDET FINDES DER LERJORD?

Det er kun lerjord – og med et lerindhold på mindst omkring 10% – der kan stabiliseres med kalk. På jordartskortet herunder, kan du se, hvor der findes moræneler i Danmark. Moræneler er gletsjeraflejrede sedimenter, der består af en blanding af ler, sand, grus og sten, som stammer fra de områder, isen har passeret. Man skelner mellem morænesand, der har et lerindhold mindre end 15%, og moræneler, der i fugtig tilstand kan formes, og som kan have et lerindhold på op til 35%.

Så af kortet fra GEUS herunder fremgår det, at langt det meste af Sjælland, Fyn og øerne tillige med det østlige Jylland består af morænesand og / eller moræneler:

OVERSKUDSJORD – SÅLEDES HÅNDTERES DET I DAG

Som det er i dag, er det desværre alt for lidt overskudsjord, der nyttiggøres på en meningsfuld måde. I hovedstadsområdet aftager projektet for Lynetteholmen er stor mængde jord til opfyld. Men i andre dele af landet, hvor der ikke er tilsvarende store projekter, der har behov for jord, ender meget ude på markerne. For har en landmand problemer med at dyrke sin mark – fx hvis der er en lavning, der gør jorden våd – kan han få tilladelse til at fylde jord på. Men kun så meget som det er nødvendigt – der må ikke være tale om opbevaring eller deponi.  Og jorden skal naturligvis være dokumenteret ren, og dermed være fri for forurening for såvel kemi som affald.

Men måske fyldes der nogen gange for meget jord ud på markerne? For der er mange millioner tons jord i overskud fra forskellige byggeprojekter rundt om i landet og det koster penge at komme af med jorden. Så der er penge i det – mange penge.

Nedenstående artikel  på DR.dk fra 22 april 2025, giver et rigtig godt indblik i de primært økonomiske mekanismer, der driver håndteringen af overskudsjord herhjemme.  Klik på illustrationen herunder for at læse den første artikel i rækken:

De tre journalister – Marie Lagoni Pedersen, Jonas Deiborg og Aida Kokanovic  – har mig bekendt skrevet tre opfølgende artikler. Du kan læse dem på nedenstående links:

• 2025.04.27 – Mark er vokset med op til tre meter i højden ved herregård
• 2025.04.28 – Partier vil sætte en stopper for, at landmænd kan tjene millioner på at tage imod jord
• 2025.09.06 – Transportgigant i U-vending: Erkender nu at have brudt tilladelse om tonsvis af dumpet jord

OVERSKUDSJORD – LOVGIVNING OG TILGÆNGELIGHED

Vil du gerne bruge overskudsjord fra andre projekter er der en række lovkrav, der skal overholdes. Det er ikke noget jeg ved nok til, til at jeg vil udfolde mig om det her, så du må søge oplysninger andre steder, hvis du har behov for det. Men et godt sted at starte vil være at læse “den blå” vejledning herunder, udarbejdet af Vejdirektoratet.

En anden ting er at finde det nærmeste sted, hvor du kan du kan finde nok jord i den kvalitet du skal bruge. Her har der for efterhånden mange år siden været oprettet en portal på nettet, som siden blev pillet ned på grund af manglende efterspørgsel af overskudsjord. Men den er formentlig ved at blive genoplivet:

Arbejder du med overskudsjord, men kender du ikke denne glimrende vejledning som Vejdirektoratet har fået udarbejdet, så læs den! Formålet med vejledningen er at danne grundlag for håndtering af jord primært i forbindelse med anlægsprojekter. Rapporten understøtter en bæredygtig jordhåndtering inden for de gældende EU-retlige rammer under iagttagelse af national lovgivning, hvor denne ikke fraviges konkret ved anlægslovgivning. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Advokat Jacob Brandt, CODEX Advokater. Jacob er en af landets mest erfarne miljø- og planretsadvokater, med spidskompetence indenfor affalds- og ressourceregulering.  Blandt meget andet forklarer vejledningen begreberne, Overskudsjord, Projektjord, Bortskaffelse depot og deponi, Nyttiggørelse hhv. anvendelse, Genanvendelse hhv. Anvendelse og forklarer hvornår jord er affald og hvad der gælder når jord er affald.

Danmarks Miljøportal lancerede for 10 år siden portalen jordbase.dk. Men efter nogle år blev den pillet ned: der var godt nok masser, der gerne ville af med jord men alt for få, der ville aftage det Nu arbejder Region Hovedstaden dog målrettet på at få portalen i luften igen. Årsag? De muligheder som kalkstabiliseret lerjord allerede har indenfor vejbygning, men primært foranlediget af det kæmpe potentiale for både anlægssektoren og byggesektoren som nu vil blive udløst, efter det har vist sig at kalkstabiliseret lerjord er frostsikkert.

VIDEN OM JORDHÅNDTERING GENERELT

Et andet sted jeg kun kan anbefale at søge viden, er på den vist nok endnu ikke “offentliggjorte” portal jordhaandtering.dk. Den indeholder RIGTIG meget god viden.

Hjemmesiden jordhaandtering.dk er resultatet af projektet “Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering”, som Region Hovedstaden har taget initiativ til i samarbejde med Bygherreforeningen. Projektet omfatter i alt 9 delprojekter. Bygherreforeningen repræsenterer et konsortium, hvori SWECO Danmark A/S og NIRAS A/S medvirker som tekniske konsulenter.

Formålet med projektet for overskudsjord er at bidrage til udvikling af nye måder til håndtering af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter, således at jordhåndtering sker på en mere ressourceeffektiv og bæredygtig måde – også i økonomisk forstand. Den overoverordnede målsætning er, at overskudsjord skal opfattes som en ressource og ikke som et affaldsproblem.

Læse også gerne disse tre publikationer om bæredygtighed, grøn infrastruktur og miljørigtig jordhåndtering:

Den aktuelle sikkerhedssituation og klimaforandringer kræver styrkelse af forsyningssikkerhed og grøn omstilling. Dette indebærer store investeringer i energi-, vand- og transportinfrastruktur samt klimatilpasning af bygninger og anlæg. Samtidig anerkendes de miljømæssige omkostninger ved anlægsarbejder, såsom CO₂-udledning og påvirkning af natur og biodiversitet. Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, har fx fremlagt anbefalinger for at gøre branchen grønnere. Udspillet her sætter fokus på, hvordan branchen kan understøtte samfundets mål om mobilitet, forsyning, klima og natur.	Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, ønsker at øge fokus på, hvordan vi i Danmark arbejder med jordhåndtering. Derfor har FRI udarbejdet en ny branchevejledning for jordhåndteringsområdet. Vejledningen er udviklet med henblik på at sikre en ensartet og høj kvalitet i håndteringen af jord i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.  Den nye vejledning indeholder retningslinjer og anbefalinger, der skal bidrage til at rådgivere og andre aktører i branchen håndterer jord på en endnu bedre og mere ensartet miljømæssig forsvarlig måde.  Læs gerne hele pressemeddelelsen her.	Med 33 konkrete og handlingsorienterede anbefalinger viser Byggeriets Handletank for Bæredygtigheden vejen frem mod en mere bæredygtig sektor, der udleder betydeligt mindre CO2 og forurening, reducerer bygge- og anlægssektorens ressourceforbrug, og øger cirkulariteten og biodiversiteten. Målet er en sektor, hvor materialespild og affald minimeres. Med Handletankens arbejde ønsker bygge- og anlægssektoren at være en aktiv medspiller i den bæredygtige transformation. Det kræver et stærkt og vedvarende samarbejde i hele værdikæden. Og det kræver, at den offentlige sektor, videninstitutioner m.fl. også bidrager. Kun i fællesskab kan vi bygge en grønnere og mere bæredygtig fremtid. Det er tid til at handle.

MIG OG KALKSTABILISERING

Første gang jeg i praksis oplevede, hvad kalkstabilisering kan, var i 2010 i forbindelse med projektet for udvidelsen af Holbækmotorvejen. Vi skulle opbygge en rampe af jord til en ny bro over motorvejen, men larvebåndsdozeren kørte fast – så den måtte trækkes fri. Når en larvebåndsdozer kører fast, ved at man, et det er dårlig jord! Jorden blev kalkstabiliseret og mindre end 24 timer senere, kunne vi køre på den med stort og tungt entreprenørgrej :0) Når man har oplevet det, får man respekt for, hvad kalkstabilisering kan og hvor hurtigt det sker (se fotos / omtale længere nede). Gennem mit arbejde som konsulent for Vejdirektoratet, har jeg været med til at kalkstabilisere flere hundrede tusind kvadratmeter og kubikmeter jord, for at den skulle opnå en større styrke og bygbarhed. For Vejdirektoratet og sammen med DTU, Region Hovedstaden, Remco, Holbøll og Thi-Dencker Arkitekter, har jeg desuden arbejdet med at udføre Danmarks – og formentlig verdens – første støjskærm i kalkstabiliseret jord. Det kan du læse mere om her: Støjskærme i lerjord – Ythat?

I eget regi arbejder jeg dels på at videreudvikle på støjskærmen, dels for at undersøge mulighederne for at bygge diger og fremstille ubrændte mursten og præfabrikerede elementer til byggeriet af kalkstabiliseret lerjord. Mere om det længere nede i indlægget…

HVAD ER KALK – OG HVAD ERKALKSTABILISERET JORD?

Herover vist en fræser, der udfører kalkstabilisering in situ og mixer jorden i en dybde af typisk 40 cm. Kalkstabilisering kan også udføres på et mobilt værk (se længere nede i artiklen)

KALK er en bjergart som består af mineralet calcit (kalciumkarbonat), der for mere end 60 millioner år siden blev dannet i det man kalder kridthavet af sedimenterede skaldele fra havlevende organismer som muslinger, snegle, koraller, foraminiferer og især coccolitalger. Nu kendt som skrivekridt som du formentlig har set det ved Møns Klint, Stevns Klint eller Faxe Kalkbrud. Der har taget 100 år at danne et blot 1 mm tykt lag af døde og sedimenterede coccolitter! Så at danne de mængder af kalk der findes i den danske undergrund har selvsagt taget millioner af år…

Foto fra GeoCenter Møns Klint (Jan Aagaard)

Herunder ser du en tredimensionel gengivelse af Danmark og jordlagene i den danske undergrund med Lolland-Falster, Møn og Sjælland i forgrunden. Modellen viser meget effektfuldt at der – i større eller mindre tykkelse – er kalk i hele vores undergrund.  Under GeoCenter Møns Klint er kridtlaget 600 m tykt, mens det tykkeste lag findes i Nordsjælland og har en tykkelse på mere end 2.000 m. De mørke lag over kridtlaget er de overliggende jordarter som du kan se på kortet fra GEUS ovenfor.

Foto fra GeoCenter Møns Klint (Jan Aagaard)

Og BRÆNDT KALK er ganske enkelt, kalk der er brændt. Det sker ved en temperatur på 900^oC, hvor kalk – netop i form af kalciumkarbonat (CaCO₃) – brændes og bliver til kalciumoxid CaO. I processen udledes der CO₂ (kuldioxid). Lidt længere nede i artiklen, har jeg vist EPD-værdier for brændt kalk, så du kan se klimaaftrykket:

Illustration udarbejdet af Lhoist

At kunne forbedre dårlig jord ved at stabilisere den med kalk er ikke noget nyt. I Danmark har vi kalkstabiliseret jord gennem de sidste cirka 20 år og i udlandet – specielt i USA og Frankrig – mere end 75 år. Kalkstabilisering blev oprindeligt brugt i forbindelse med vejbygning  til at stabilisere planum i en vejkasse. For de ikke vejkyndige, er planum den overflade man bygger vejen (vejbefæstelsen) på.

Det er dog kun lerjord, der kan stabiliseres med kalk. Og jorden skal have indhold af ler på mellem 10 og 50%. Men det har langt det meste jord også. Længere ned i indlægget, kan du se et geologisk oversigtskort, der viser, hvor i landet der findes moræneler.

Metoden er både hurtig, billig og effektiv. Kalkstabilisering kan ændre din jord fra snot til godt på mindre end 24 timer: på så kort tid ændrer kalk din jord fra noget en larvebåndsdozer kører fast i, til noget du kan køre på med stort entreprenørgrej!

Til almindelig jordforbedring – hvor du blot ønsker at undgå at skulle udskifte din jord med grus – skal du tilsætte så lidt kalk som muligt. Ofte er ½% tilstrækkeligt.

Men man skelner mellem begreberne “jordforbedring” og “jordstabilisering” som afhænger af mængden af kalk, der tilsættes. Ved almindelig jordforbedring indtræder der korttidsreaktioner, men der ved jordstabilisering også sker langtidsreaktioner:

• korttidsreaktioner opstår når du tilsætter du ½ – 1% brændt kalk til din jord, hvor jorden typisk får en pH-værdi på 11,0 (ved 1% kalk) og hvor du får et materiale tilsvarende grus
• langtidsreaktioner opstår derimod når du tilsætter 2% brændt kalk, hvor jorden typisk får en pH-værdi på 12,0 og hvor du får et materiale tilsvarende letbeton – og som i praksis er impermeabelt og vandresistent

Og ved at tilsætte 2 % brændt kalk, vil jord som følge af langtidsreaktionerne kunne blive benyttet til formål som kun de færreste havde troet muligt for få år siden:

• som erstatning af bundsikringsgrus i veje – og MÅSKE og senere som erstatning for stabilt grus
• til udførelse af støjskærme
• til ubrændte mursten og præfabrikerede elementer i byggeriet
• og til at bygge vores efterslæb på 1.222 km diger

Alt det og meget mere kan du læse meget mere om herunder: hvordan kalkstabilisering virker, hvordan det udføres og hvad det kan bruges til.

Og KALKSTABILISERET JORD er – også ganske enkelt – jord, der er stabiliseret med brændt kalk. Hvordan jorden i praksis stabiliseres med brændt kalk, kan du læse om længere nede i indlægget. Men først lidt om, hvad der sker med jorden, når man tilsætter kalk til den.

HVORDAN VIRKER KALKSTABILISERING?

Den korte forklaring er, at når man stabiliserer lerjord ved at iblande brændt kalk, opnår man dels at jorden bliver bygbar, dels en forøgelse af jordens bæreevne og øvrige egenskaber. Afhængig af den mængde kalk man tilsætter, er der er tale om både korttidseffekter og langtidseffekter.

Herunder kan du se den kemiske reaktion der opstår, når den brændte kalk reagerer med vandet i jorden. Når kalciumoxiden (CaO) reagerer med vandet i jorden omdannes kalciumoxiden til kalciumhydroxid – Ca(OH₂). Som du kan se af reaktionen udvikles der varme i processen:

Illustration udarbejdet af Lhoist

KORTTIDSREAKTIONER

Umiddelbart efter tilsætning af kalk til jorden – hvor kalciumoxiden omdannes til kalciumhydroxid – opstår der som følge heraf stærke kemiske bindinger mellem lerpartiklerne samtidig med at lerpladerne omdannes og omlejres (“flokkulerer”) på en måde så stabiliteten i jorden øges. Korttidseffekten indtræder så godt som øjeblikkeligt, mens specielt styrkeforøgelsen fortsætter afhængig af kalkprocenten, tiden og temperaturen. Styrkeudvikling tager dog først rigtig fart efter komprimeringen. Som følge af de kemiske reaktioner, stiger temperaturen af jorden – afhængig af kalkprocenten – måske 20-30^oC, hvorfor også noget af vandet i jorden fordamper. Som jeg nævnte ovenfor kan kalkstabilisering på mindre end 24 timer ændre din jord fra noget en larvebåndsdozer kører fast i, til noget du kan køre på med stort entreprenørgrej. 

Korttidseffekterne er:

• det optimale vandindhold forøges
• plasticitetsindekset falder
• jordens struktur ændres til “grusagtig”
• styrken (overflademodul og trykstyrke) øges

Herover er vist resultatet af et helt traditionelt standardproctorforsøg, dog udført med varierende indhold af både vand og kalk, udarbejdet af Grontmij (nu SWECO). Det ses at for den aktuelle jord, forøges grænsen for det optimale vandindhold fra ca. 10,3% til 12,2% når der er tilsat 1,5% kalk. Det vil sige at det optimale vandindhold stiger ca. 2%: 1% skyldes at en del af vandet som følge af den kemiske reaktion er blevet kemisk bundet og ikke længere findes som frit vand 1% skyldes at lerpladerne som følge af den kemiske reaktion flokkulerer og at jorden dermed opfører sig mere som et friktionsmateriale

Forsøg indikerer, at når man tilsætter kalk til jorden, kan jorden optage mere vand før jorden bliver plastisk. Det vil sige at plasticitetsgrænsen WP stiger. Flydegrænsen WL ændres derimod ikke væsentligt. Derfor falder plasticitetsindekset IP, som jo er forskellen mellem de to.  Der skal kun en meget lille mængde kalk til før plasticitetsgrænsen stiger.

 Når jorden er blevet stabiliseret med den brændte kalk, får jorden fysiske og tekniske egenskaber, næsten som grusmaterialer. Og jorden minder også langt mere om et grusmateriale end et lermateriale, som du kan se på fotoet herunder:

Foto af SR-Gruppen

LANGTIDSREAKTIONER

Tilsætter man tilstrækkelig meget kalk, får jorden en høj pH-værdi. Den høje pH gør, at ler silikaterne og ler aluminaterne opløses (hvilket de normalt gør ved pH>10), hvorved det bliver muligt for Ca²⁺ at danne calcium silikater og calcium aluminater, der begge cementerer og danner puzzolangeler. Dannelsen af puzzolaner øger jordens styrke og bærevne, både her og nu, men specielt over tid (uger, måneder, år).

Puzzolane geler dannes i den kalkstabiliserede jord, når mængden af brændt kalk medfører at pH-værdien kommer op på 12,4 (LFP  – se herunder) og forbliver højere end 10,5 – 11,0. Litteratur og forsøg viser, at for opnå en pH-værdi på 12,4 kræver ler med et højt plasticitetsindeks en større mængde kalk end ler med et lavt plasticitetsindeks.  Generelt vil 2% kalk være tilstrækkeligt til at langtidsreaktionen finder sted. For at sikre at den kalkstabiliserede lerjord bliver tæt, kapillarbrydende og “impermeabel” og opnår en forøget styrke og bæreevne, skal det sikres, at den kalkstabiliserede jord indbygges ved et vandindhold over det optimale. Årsagen er, at de kemiske reaktioner kræver vand – så er der ikke tilstrækkeligt vand til rådighed, vil langtidsreaktionerne ikke kunne forløbe optimalt.

Langtidseffekterne er:

• styrken (overflademodul og trykstyrke) øges yderligere
• kapillariteten reduceres
• permeabiliteten reduceres

HVOR MEGET KALK, SKAL DER TILSÆTTES – OG HVAD ER LFP?

Hvor meget kalk, der skal tilsættes jorden, kommer helt an på jorden – og hvad den skal bruges til.

Skal din jord blot stabiliseres så den er bygbar, har du ikke brug for langtidsvirkningerne. Det kan typisk være i forbindelse med vejbygning, hvor planum er opblødt eller den jord, der skal indbygges, er for våd. I så fald kan du typisk nøjes med at tilsætte mellem 0,5 og 1,0 % kalk. Jo vådere jorden er, jo mere kalk skal du tilsætte. Men som udgangspunkt, kan du regne med et gennemsnit på 1%.

Skal du derimod bruge jorden til formål, hvor du skal udnytte langtidsvirkningerne af kalkstabiliseringen – herunder styrken – skal du tilsætte mere kalk så pH-værdien kommer op på min. 10,5 % eller mere. Det kan fx være til at fremstille blokke til opførelse af fx støjskærme, så skal du bruge omkring 2% kalk. Dels for at sikre en tilstrækkelig stor stabilitet og trykstyrke, dels for at sikre at jorden ikke eroderer når den bliver udsat for vind og vejr – herunder regn og frost.

Lime Fixation Point (LFP) er den mængde kalk, der kræves for at kalken fuldt ud kan reagere med lerpartiklerne i jorden. På dette punkt vil yderligere tilsætning af kalk ikke medføre en væsentlig reduktion af plasticitetsindekset, men vil i stedet bidrage til at opnå langtidsvirkningerne af kalkstabiliseringen, herunder styrkeudviklingen og de såkaldte puzzolaniske reaktioner. Kalkens calcium reagerer med jorden og danner en gel af calciumsilikathydrat (CSH) og calciumaluminiumoxidhydrat (CAH), der ”cementerer” jordpartiklerne sammen.

I praksis er LFP den kalkmængde, hvor jorden når en stabil pH (typisk omkring pH 10,5 – 12,5), hvilket indikerer, at alle lermineraler har reageret med kalken. Ud over dette punkt vil ekstra kalk primært forbedre jordens langsigtede styrke og holdbarhed frem for blot at give korttidsvirkningerne.

LFP er afgørende i kalkstabiliseringsprojekter, da det hjælper med at bestemme den optimale mængde kalk, der er nødvendig for en effektiv stabilisering, samtidig med at unødig overdosering undgås.

Nedenstående kurve viser Lime Fixation Point (LFP) markeret ved pH ~ 12,4 hvor jorden har reageret fuldt ud med kalken. pH-værdien stiger først hurtigt og flader efterfølgende ud. Yderligere tilsætning af kalk efter dette punkt vil ikke øge langtidseffekten:

KAN KALKSTABILISERET JORD VÆRE FROSTSIKKER?

Og hvorfor er det interessant? Jo, for viser det sig at kalkstabiliseret jord er frostsikker, kan det pludselig åbne for at kunne erstatte bundsikringsgrus – og muligvis også stabilt grus – i vejbefæstelser. Og dels vil man kunne bruge kalkstabiliseret lerjord til en række andre formål, som fx diger.

Skal man blot gøre en dårlig / våd lerjord bygbar, tilsætter man af gode grunde ikke mere kalk end nødvendigt for at få den ønskede effekt. Men hvad hvis man tilsætter endnu mere kalk: kan jorden så gå hen og blive frostsikker? Og kan den det, kan kalkstabiliseret jord så erstatte både bundsikringsgrus og stabilt grus, og kan man kan så bygge en vej helt uden grus…?

Notatet herunder skrev jeg oprindeligt i 2013 efter mine første erfaringer med kalkstabiliseret jord og – som det også fremgår – på baggrund af idé og konkret projekt fra Peter Stockmarr fra SWECO, som igen var inspireret af forsøg i USA:

Notatet beskriver blandt andet hvordan Arkil i en totalentreprise med SWECO som rådgiver udførte nedenstående belægning, hvor jorden ikke ligger de sædvanlige 80 cm nede i traditionel frostfri dybde, men blev kalkstabiliseret og blot lå 43 cm under vejoverfladen. Strækningen blev indviet i november 2012. Belægningen har således ligget i 12 vinterperioder, herunder to med så hård frost, at frosten er nået ned i den kalkstabiliserede jord. Jeg har ikke selv set belægningen, men Peter Stockmarr fra SWECO har oplyst, at den fortsat ligger uden skader:

Til Vejforum i 2022, kom jeg tilfældigvis til at spise frokost ved samme bord som Hanne Lauritsen fra Fredericia Kommune, som står for driften af omfartsvejen. Så hvis du ønsker at høre mere om den, er jeg sikker på at du er velkommen til at kontakte hende.

Ligeledes på Vejforum 2022 præsenterede SR-Gruppen i samarbejde med min tidligere kollega Caroline Hejlesen resultatet af et forsøg, som skulle belyse hvorvidt kalkstabiliseret jord kan være frostsikkert. Det var et meget lovende resultat. Den kapillære stighøjde – for lerjord, der var stabiliseret med 1% kalk – blev målt til 70 mm, hvilket stemmer godt overens med DTU’s forsøg i “babybadekarrene” som beskrevet længere nede i indlægget. Dette skal ses i forhold til vasket grus, som har en kapillær stighøjde på omkring 30 mm, mens coatede lecanødder ligger på 10 mm. Hele præsentationen kan du læse længere nede i artiklen under “Artikler ++ om kalkstabilisering”, hvor du finder en kort omtale + link.

På baggrund af de lovende resultater, er Vejdirektoratet gået ind og har medfinansieret yderligere forsøg. Resultatet af disse forsøg understøtter de tidligere forsøg. Hele rapporten fra december 2024 – som jeg også har omtalt længere nede i afsnittet “Artikler ++ om kalkstabilisering – kan du også læse her:

Rapporten har dannet grundlag for de nye vejregler for kalkstabiliseret jord. Men langt mere end det. De nye vejregler veritable gamechangere i forbindelse med råstofproblematikken, da de åbner for at jord stabiliseret med 2% kalk kan erstatte bundsikringsgrus. Læse mere herunder:

VEJREGLER – IN SITU OG VÆRKBLANDET

De ny vejregler for kalkstabiliseret jord (KSJ) er fra henholdsvis november 2025 og januar 2026. Noget af det nye i forhold til de tidligere udgaver er, at ligesom for bundsikringsgrus og stabilt grus opdeles den kalkstabiliserede jord nu i to kvaliteter, KSJ I og KSJ II. 

Essensen af vejreglerne er, at har jorden et lerindhold på min. 10% og max. 50% og et indhold af organiske materialer på max. 3% (hvilket langt det meste jord har) OG du stabiliserer jorden med 2% brændt kalk, kan den kalkstabiliserede jord erstatte bundsikringsgrus i veje, stier og pladser mv. Den kan den, fordi jorden i praksis bliver impermeabel og får en kapillær stighøjde på mindre end 10 cm. Som det også fremgår af vejledningen, skal du dog sikre dig, at vandindholdet er henholdsvis minimum 6%-point over jordens optimale vandindhold til KSJ I og minimum 3%-point over jorden optimale vandindhold til KSJ II.

Forskellen er, at for KSJ I skal der tilsættes 2% kalk for at opnå en pH-værdi > 12,0, mens der for KSJ II kun skal tilsættes 1% kalk for at opnå en pH-værdi > 11,0. Højere kalkprocent og højere pH giver bedre materiale egenskaber. Men – som for bundsikringsgrus og stabilt grus – har du ikke brug for de bedre egenskaber, er der ingen grund til at tilsætte mere kalk end nødvendigt. 

Men med KSJ I, kan du altså nu – med Vejdirektoratets blåstempling – bruge jorden i stedet for bundsikringsgrus i veje, stier og pladser mv. Således vil vi typisk kunne spare omkring 60% af gruset, når vi bygger veje. Det er kæmpestort! Det vil være med til i væsentligt omfang at reducere behovet for nye grusgrave. Både når vi kan opbygge den nederste del af vejkassen ved blot at kalkstabilisere den eksisterende jord, men ikke mindst ved at de enorme mængder af overskudsjord vi hvert år “producerer” nu vil kunne erstatte bundsikringsgrus til vejbygning. OG fx til de 1.222 km diger som DTU har beregnet at vi har et efterslæb på og som der skal bruges omkring 55 mio. m3 materialer til at bygge. Men det er anden historie, som du senere vil kunne læse om her på siden.

Vejdirektoratet har udarbejdet både en vejledning, en arbejdsbeskrivelse og en udbudskontrolplan for kalkstabiliseret jord, som jeg har indsat links for herunder. Læs endelig vejledningerne, de er rigtig gode at få viden af.

IN SITU Vejreglen for in-situ fra januar 2026 gælder som navnet indikerer for jord, der er stabiliseret på stedet. Det er typisk i forbindelse med vejbygning, hvor den jord vejen skal opbygges på (i fagsprog kaldet “planum”) har for ringe en bæreevne, fordi den er for våd og derfor ikke kan komprimeres tilstrækkeligt. Det kan også være i forbindelse med opbygning af ramper eller dæmninger, hvor jorden udlægges – og kalkstabiliseres lagvist.

Klik blot på forsiderne herunder for at åbne dokumenterne. Vejledningen er i pdf, mens AAB /SAB-P og UKP-P begge er i Word-udgaver, så du kan skrive videre i dem og tilpasse dem dit projekt.

Tjek for eventuelle nye udgaver på Vejregler.dk.

Vejledning	AAB + paradigme for SAB	Paradigme for udbudskontrolplan

 

VÆRKBLANDET Vejreglen for kalkstabiliseret jord fremstillet på et mobilt værk, kaldes “modnet” er fra december 2025. Kalkstabiliseret jord fremstilles på et værk, bruges jorden typisk på samme måde som når man bruger grus til indbygning. Modnet henviser til at jorden efter stabilisering først skal ligge en uges tid og modne, før at den kan anvendes. Umiddelbart efter jorden er blandet, vil den indeholde store knolde af jord. Men efterhånden som jorden ligger, vil knoldene adskilles og jorden vil få en kornstørrelse og struktur, der mindre om et grusmateriale. Herefter vil det fra bunken kunne indbygges på samme måde som grus.

Klik blot på forsiderne herunder for at åbne dokumenterne. Vejledningen er i pdf, mens AAB /SAB-P og UKP-P begge er i Word-udgaver, så du kan skrive videre i dem og tilpasse dem dit projekt.

Tjek for eventuelle nye udgaver på Vejregler.dk.

Vejledning	AAB + paradigme for SAB	Paradigme for udbudskontrolplan

Men det stopper måske ikke her. For Vejdirektoratet har planer om at arbejde videre for at se, om også stabilt grus kan erstattes af kalkstabiliseret jord. I så fald kan vi bygge veje helt uden grus.

SR-gruppen har dog for længst taget forskud på glæderne. Tilbage i 2020 udførte de en 3,5 km lang vejstrækning på Buskmosevej i Sønderborg med en belægning bestående af 50 cm kalkstabiliseret lerjord, 25 cm BSM og 5 cm SMA – altså en vej opbygget uden at bruge så meget som en skovlfuld grus:

Teknologisk Institut har i december 2022 for Vejdirektoratet udarbejdet en prøvningsrapport for BSM’en, hvor konklusionen var at “Efter afsluttet udlægning og komprimering fremstod den færdige BSM-belægning flot og stabil, og med data som indikerer sandsynlighed for en lang levetid, når der afsluttes med et fulddækkende slidlag til beskyttelse af BSM-laget”.

Morten Larsen fra SR-Gruppen har oplyst at vejen fortsat ligger fint, selvom den servicerer en væsentlig belastning fra tung trafik. Så indtil videre tyder alt på at en sådan opbygning uden grusmaterialer er en rigtig god løsning.

METODER TIL KALKSTABILISERING AF LERJORD

Kalkstabiliseret jord, kan du typisk få på tre forskellige måder:

1. In situ hvilket vil sige at jorden stabiliseres, hvor den ligger med en mixer, der fræser kalk ned i jorden. Denne metode anvendes til stabilisering af planum. En variant af denne metode er, at jorden udlægges i en tykkelse på 40 cm, hvorefter den mixes med kalk
2. På værk hvilket vil sige at jorden stabiliseres på et mobilt blandeanlæg. Denne metode kan anvendes til alt andet end stabilisering af planum. Benyttes fx til jord fra ledningsgrave, der skal stabiliseres
3. Færdigblandet hvilket vil sige at jorden allerede er kalkstabiliseret og du kan hente det på samme måde som når du køber grus

Noget af det virkelig smarte ved kalkstabiliseret lerjord er, at man kan kalkstabilisere en stor mængde lerjord på én gang. Så kan man have den liggende afrettet og afglattet i miler (jordbunker med samme form som en “Toblerone”). Selve bunken kan man blot tage af i takt med at man skal bruge den. Så man behøver ikke at have et dyrt værk stående i al den tid man bygger jorden ind. Det er kun den yderste tynde “skorpe” på få centimeter, der “re-carbonatiserer” når kalken kommer i kontakt med ilten i luften. Den kan man så enten grave væk og stabilisere en gang mere. Hvis jorden blot skal bruges til indbygning, kan man blot blande skorpen sammen med jorden inde bunken.

Vil du gerne finde andre artikler om kalkstabiliseret jord eller se videoer på YouTube, så søg blot på “kalkstabilisering” (på engelsk, “Lime stabilization” eller “Lime treatment”).

KALKSTABILISERING IN SITU

Kalkstabilisering af planum foretages altid in situ og foregår normalt efter det princip, der er vist herunder: En vogn med et magasin fyldt med kalk og med en strø monteret for enden af vognen fordeler kalken ud på jordoverfladen. En fræser følger efter og mixer kalken ned i ca. 40 cm dybde til en homogen blanding. Herefter forkomprimeres jorden med en fårefodstromle, hvorefter en grader afretter jorden. Til slut færdigkomprimeres jorden med en glatvalset tromle, hvorefter man kan fortsætte med sin vejopbygning (skal man fortsætte med flere lag, hverken afretter eller glattromler man).

Klik på illustrationen herunder for at gå til YouTube for at se en video af, hvordan det kan foregå:

Hvis du vælger at kalkstabilisere dit planum, så undersøg – specielt ved større arealer – hvor lidt kalk du kan nøjes med at tilsætte. For den største del af den lerjord jeg har været med til at stabilisere har vi som nævnt kunne nøjes med at tilsætte 0,5 % kalk og stadig opnå et E-modul på 60 MPa eller højere. Og så er CO₂-aftrykket – og prisen – selvsagt væsentligt lavere end hvis man tilsætter fx 1 % kalk.

Man kan også bruge fræseren til at stabilisere jord, der fx  skal indbygges i ledningsgrave. Jorden udlægges i en tykkelse på 40 cm, som fræseren så kører henover og stabiliserer, hvorefter man transportere den kalkstabiliserede jord til ledningsgraven og indbygger den. Denne metode har den største kapacitet og er som nævnt også den billigste til store mængder.

KALKSTABILISERING PÅ MOBILT VÆRK

Har du ikke behov for de helt store mængder, eller har du ikke pladsen, kan du bestille et mobilt anlæg, der kalkstabiliserer jorden på stedet. Det har som sagt ikke samme kapacitet som den selvkørende fræser, men har et meget mindre pladsbehov. De nye udgaver af mobile anlæg kan køre direkte på strøm – eller på strøm via en diesel (miljødiesel) generator, hvis der ikke er strøm på stedet. Klik på fotoet herunder for at se en film på LinkedIn om stabilisering på et mobilt værk som SR-Gruppen har fået lavet. Bemærk bunken i baggrunden. Det er jord, der allerede er blevet kalkstabiliseret:

Mobile anlæg findes i flere størrelser, gearet til forskellige typer opgaver. Både hvad angår plads og mængden af jord, der skal stabiliseres. Det noget mindre anlæg herunder, er fra Dansk Anlægsteknik og kan squeezes ind på parcelhusgrund. Desuden støjer og støver det minimalt. Det har en kapacitet på omkring 100 tons pr. time. Klik på fotoet herunder for at se en film på LinkedIn, der viser anlægget i funktion:

 

FÆRDIGBLANDET KALKSTABILISERET JORD

Endelig kan du købe færdig kalkstabiliseret jord, klar til indbygning. Ganske på samme måde, som når du køber grus.

HVAD KALKSTABILISERET JORD KAN BRUGES TIL

Kalkstabilisering af lerjord kan anvendes i mange sammenhænge, hvor alternativet havde været at skifte dårlig jord ud med bundsikringsgrus. Kalkstabiliseret jord kan også bruges til en række forskellige formål – nok flere end de fleste umiddelbart tænker på. Og sikkert også mere end jeg har oplistet herunder:

1. stabilisering af planum: Læs mere herunder
2. køreveje i udførelsesfasen
3. indbygning i ramper og dæmninger mv.: Læs mere herunder
4. erstatning af bundsikringsgrus i veje, cykelstier, pladser mv. (se Vejregel for kalkstabiliseret jord, november 2025 ovenfor)
5. erstatning af stabilt grus i veje, cykelstier, pladser mv. afhængig af trafikklasse: For cykelstier læs mere her: Cykelstier uden grus – Ythat?
6. stabilisering af jord i ledningsgrave: Læs mere herunder
7.  støjskærme: Læs mere i det separate indlæg her Støjskærm – Ythat?
8. adskillelse mellem jord-, grus- og affaldsfraktioner på ressourcepladser og genbrugspladser + mure rundt om disse: Læs mere herunder 
9. ubrændte mursten til byggeriet: Læs mere her Cycle Terre – Symposium #2 om byggeri i lerjord (eller google “Cycle Terre”, “CEB” eller “CSEB”)
10. elementer til byggeriet: google fx “Martin Rauch + Roberta” og “Alnatura Campus”
11. fundamenter: Læs mere herunder
12. membraner: Læs mere herunder
13.  byrumsinventar som fx bænke / siddeplinte (typisk udført af præfabrikerede elementer som for støjskærme)
14. afgrænsning af forsænkede arealer i forbindelse med LAR-løsninger og andet (typisk udført af præfabrikerede elementer som for støjskærme)
15. højvandsmure: se indlægget om stormflodsdiger, når det udgives
16. Forstærkning af skråninger i kanaler: se indlægget om stormflodsdiger, når det udgives
17. opbygning diger (sikrer mod gennembrud og reducerer mængden af materialer, der skal bruges): se indlægget om stormflodsdiger, når det udgives

MATERIALEPARAMETRE

Hvis du har kigget undrende og tvivlende på listen herover, kan jeg sagtens forstå dig. Men du skal ikke tænke på kalkstabiliseret jord som jord. Du skal mere tænke på kalkstabiliseret jord som en form for letbeton – dog i den lavere ende af skalaen. Kalkstabiliseret jord har nedenstående materialeparametre. Bemærk, at alle værdierne er vejledende, da de blandt andet afhænger af mængden af den tilsatte kalk, den konkrete type lerjord, om jorden er komprimeret optimalt og med et vandindhold over det optimale ++:

• Densitet: ~1,85 tons / m3 (mindre end ustabiliseret moræneler, da lermineralerne omlejres og dermed fylder mere, når jorden stabiliseres)
• Overflademodul: fra 100 MPa op til 300 MPa eller mere afhængig af jorden, kalkindholdet og hærdetiden
• Trykstyrke: ~ 2,5 MPa ved 2% kalk. Afhængig af jorden og hærdetiden (se forsøgsresultat under “Trykstyrke” nedenfor)
• Trækstyrke (uden fiberarmering): ~ 0,5 MPa med 2% kalk. Afhængig af jorden og hærdetiden
• Trækstyrke (med fiberarmering, fx halm): endnu ikke bestemt (forsøg ved DTU udføres i 2025)
• Friktionsvinkel: 39 grader
• Permeabilitet = I praksis impermeabel (samme permeabilitet som lerjord)
• Kapillær stighøjde mindre end 10 cm
• pH ~ 10,5 ved 1% kalk, pH ~12,5 ved 2% kalk (afhængig af lerindhold / plasticitetsindeks)
• Lime Fixation Point (LFP) = 10,5 – 12,5
• Opløsningsresistent: stabilt selv efter 50 år udsat for strømmende vand i en kanal (se indlægget om stormflodsdiger, når det udgives)
• Erosionsresistent: selv strømmende vand, vil kun i meget ringe grad kunne erodere kalkstabiliseret jord

Herunder kan du læse mere om de enkelte materialeparametre.

OVERFLADEMODUL

Eksemplet herunder beskriver udviklingen af overflademodulet fra dagen efter stabiliseringen til 2 uger efter. Som det fremgår drejer det sig om det eksempel jeg fortalte om i starten af indlægget, hvor noget jord var så dårlig at vi måtte trække en larvebåndsdozer fri. Jorden blev kalkstabiliseret 16/06 om eftermiddagen (til info, se fotos herunder). Og morgenen efter kunne vi køre på den med lastbiler!

Som et forsøg målte vi med mini-faldlod overflademodulet i 5 punkter, som vi ad nogle omgange målte på gennem de næste par uger. Som det ses af skemaet og kurverne øverst til venstre, steg overflademodulet til omkring 350 MPa. Når det gik så hurtigt, skyldes det at det var sommer. Temperaturen er afgørende, for hvor hurtigt kalkstabiliseringen virker. Efter godt 2 uger kunne vi ikke længere måle, da arbejdet skulle fortsætte. Men som det ses, var der ikke tegn på at styrkeudviklingen umiddelbart skulle aftage (klik på illustrationen herunder for at åbne en lidt mere læsbar udgave af skemaet):

Det sidste eksempel på målinger af et overflademodul, er udført i november måned. Blot for at vise at styrkeforøgelse godt kan finde sted, selv om det bliver køligt. MEN – kalkstabilisering i frostvejr går ikke. Af kurven ses igen et højt E-modul – på 300 MPa – der fortsat er sigende efter knap 3 uger:

TRYKSTYRKE

DTU har udført en række forsøg for at bestemme trykstyrken afhængig af kalkindholdet og hærdetiden. Af kurverne herunder, kan det ses at trykstyrken stiger kraftig de første cirka 4 måneder. Herefter fortsætter styrkeudviklingen i et mindre tempo. Styrkeudviklingen for jord stabiliseret med 2% kalk, er det forsøg, der er benævnt LAN-L2 (LAN står for Landerslev, hvor jorden kommer fra, L for lime og 2 for kalkprocenten). Det ses, at umiddelbart efter blanding og komprimering er styrken kun omkring 0,5 MPa, men stiger hurtigt og ligger på omkring 2,5 MPa efter 3 måneder. Men styrkeudviklingen fortsætter om end langsommere. Og efter 1 år er styrken kommet op omkring 4 MPa:

Undersøgelser af kalkstabiliseret jord fra en vejdæmning efter henholdsvis 11 år og 34 år har vist, at der i den mellem liggende periode skete en tilvækst i styrke, da der stadig var brændt kalk, som endnu ikke havde reageret. Trykstyrken var i løbet af de 23 år steget fra mellem 2,8 MPa og 3,4 MPa til mellem 3,8 MPa og 6,0 MPa.

En trykstyrke på 2,5 / 4 MPa er ikke i nærheden af en almindelig konstruktionsbeton, men det er faktisk lige indenfor grænserne af, hvad der kaldes letbeton. Og voldsomt meget stærkere end (ustabiliseret) jord, som mange diger laves af rundt omkring i verden.

TRÆKSTYRKE (uden fiberarmering)

Tilsvarende har DTU udført en række forsøg for at bestemme trækstyrken afhængig af kalkindholdet og hærdetiden. Af kurverne herunder ses det, at trækstyrken efter 2 ugers hærdetid ligger på omkring 0,3 MPa:

TRÆKSTYRKE (med fiberarmering)

Der er endnu ikke udført laboratorieforsøg herhjemme med henblik på at bestemme trækstyrken når man tilsætter fibre. Men DTU har modtaget en bevilling fra COWIfonden til at undersøge det. Forsøgene er planlagt udført i 2025 – det bliver spændende at følge! Traditionelt har lerjord – i ustabiliseret form – gennem århundreder været stabiliseret med halm for at øge trækstyrken. Og netop halm vil være oplagt at undersøge som det første, da det dels er et naturligt materiale, dels er billigt og dels kan fås i store mængder:

At tilsætning af halmfibre gør en forskel, kan man udlede af denne fine fortælling, som jeg har modtaget af Einar Rud Pedersen, der sammen med sin kone selv bor i et hus bygget af lerjord, nemlig den smukke og mere end 200 år gamle gård Jarlsminde, som ligger i Stavtrup, lidt vest for Aarhus. Fortællingen handler dog ikke om Jarlsminde, men om en skole i byen. Skolen blev bygget af lerjord efter en traditionel metode kaldet Pisé dog iblandet langhalm. Bortset fra langhalmen, var det samme byggemetode som Sven Risoms dobbelthuse på Toftagervej godt 100 år senere, som du kan læse om her:

FRIKTIONSVINKEL

Når der tilsættes kalk til jord, øges materialets friktionsvinkel. Se fx dette studie, som også har foretaget forsøg for at bestemme andre materialeparametre:Full Scale Hydraulic Structures Built Using Soil Treated With Lime

PERMEABILITET

I indlægget i Trafik & Veje fra april 2024, som der også er link til længere nede, er det angivet at permeabiliteten for kalkstabiliseret lerjord blev mål til 0. Altså impermeabel. 

Det betyder at kalkstabiliseret lerjord i forskellige sammenhænge kan bruges som membran. Og i modsætning til fx en membran af bentonit, er den robust og kørestabil.

KAPILLÆR STIGHØJDE

Som du kan se på terningen til venstre, er vandet kun steget lidt op i terningen, selv efter 3 uger. I indlægget på Vejforum 2022, som der også er link til længere nede, blev den kapillære stighøjde for kalkstabiliseret jord i et forsøg målt til 70 mm inden for 1 døgn og stadig kun de samme 70 mm efter 11 døgn.

pH-VÆRDI

Når jorden tilsættes kalk, stiger jordens pH-værdi. Ved almindelig jordforbedring, er det ikke afgørende hvilken ph-værdi jorden får. Men skal du bruge den kalkstabiliserede jord til formål, hvor blandt andet styrken er afgørende, er det vigtigt med en pH-værdi på minimum 10,5. Er pH-værdien under 10,5 kan de kemiske reaktioner blive reversible og jorden kan dermed miste en del af den opnåede styrke.

OPLØSNINGSRESISTENS

i forbindelse med støjskærmsprojektet,  udførte vi på DTU et forsøg, hvor vi støbte to ca. 30 cm store terninger. Den ene stabiliseret med 1% brændt kalk den anden i ”rå” lerjord, som vi lagde ned i hvert deres ”babybadekar” med vand. Efter 3 uger så de således ud:

I karret til venstre – hvor der stadig er vand – ligger den stabiliserede terning. Vandet var suget nogle centimeter op (det mørke), men terningen var fuldstændig hård, også under vandet.

I karret til højre ligger terningen udført i ”rå” lerjord. Bemærk at karret er helt tørt. Årsagen er, at vandet er suget helt op i terningen og derefter mere eller mindre fordampet. Som man også kan se, er bunden af terningen forvitret, og jorden flydt ud i bunden af karret, mens der endnu var vand i det.

Så her fik vi ved selvsyn en rigtig god fornemmelse af, hvor stærkt og hvor ”opløsningsresistent” kalkstabiliseret lerjord er!

EROSIONSRESISTENS

Kalkstabiliseret jord har vist sig at være endog meget erosionsresistent. Men netop et materiales evne til at modstå erosion, er noget der er svært at skalere og udføre forsøg med i laboratoriet. I Holland har man udført forsøg på et eksisterende dige som man forstærkerede med kalkstabiliseret lerjord. Fra toppen af diget simulerede man 1:1 “overtopping” som er det, der sker når vandet går hen over toppen af et dige og eroderer bagsiden af diget. Du kan se en video af forsøget her:  Dike – Test, overtopping

KAN KALKSTABILISERET JORD GENBRUGES?

Ja – det kan den. En spændende og meget nyttig egenskab ved kalkstabiliseret jord er, at i modsætning til fx cementstabiliseret grus, kan man grave eller fræse den kalkstabilisede jord op, transportere den hen, hvor den skal genbruges og bygge den ind. Når den kalkstabiliserede jord er blevet komprimeret, gendanner den sin styrke. Så selv om det koster på CO₂-kontoen at producere kalkstabiliseret jord, er det en klimavenlig løsning forstået på den måde, at jorden kan bruges igen og igen.

Fotoet herunder viser udførelse af en ledningsgrav i en vejdæmning som er kalkstabiliseret helt fra bunden. Vi målte E-modulet til min. 200 MPa. Siderne står faste, stejle og glatte. Føreren af gravemaskinen fortalte at han godt kunne mærke at der skulle ”tages hårdere fat”, men at den kalkstabiliserede jord ellers var udmærket at grave i. Tilsvarende var det heller ikke noget problem at komprimere jorden igen. Og efter komprimeringen genvandt jorden sin styrke fra før opgravningen:

 Kan man ikke finde et sted at genbruge den kalkstabiliserede lerjord, kan man i stedet sprede den ud på en mark som jordforbedring. Når det regner og den brændte kalken bliver våd, omdannes den til kalcium hydroxid. Processen er exoterm, hvorfor der udledes varme. Det, der herefter sker er interessant: når kalcium hydroxiden bliver eksponeret for luften, optager den CO₂. Ikke så meget som der blev brugt da kalken blev brændt, men dog noget. Og i denne proces omdannes kalcium hydroxiden til kalciumkarbonat (CaCO₃), altså det vi tidligere benævnte “rå” kalk. Ringen er sluttet og vi er tilbage til start. Kalciumkarbonat – også kaldet calcit – er kalk på den form som landmændene kører ud på deres marker for at forbedre jorden. Når jorden tilføres calcit, øges dyrkningsværdien af jorden på grund af den øgede pH-værdi som også gør jorden mere luftig.

Så selv om processen med fremstilling af brændt kalk er CO2-belastende, vil genbrug eller bortskaffelse af den kalkstabiliserede jord ikke udgøre et miljøproblem.

Illustration udarbejdet af Lhoist

CO2-BELASTNING FOR KALKSTABILISERET LERJORD

EPD-VÆRDIER

Hvis du skal vurdere om det bedste er at udskifte jord med grus eller at kalkstabilisere jorden, er der to meget forskellige forhold, du skal tage i betragtning: dels klimabelastningen i form af CO₂-udledningen, dels forbruget af naturlige råstoffer. Foretager du en LCA-beregning på et konkret projekt, vil transporten af materialer udgøre en væsentlig del af den samlede  CO₂-udledning. Så er der grus og jordtip i nærheden, vil CO₂-regnskabet formentlig falde ud til fordel for udskiftning med grus og selvfølgelig omvendt, jo længere, der skal køres med jord og grus.

Mit personlige take er, at der skal meget til for at jeg ville vælge udskiftning med grus. Af flere årsager, men primært for at spare på de naturlige råstoffer – specielt, hvis der er tale om et projekt på Sjælland, hvor grus allerede er en “truet dyreart”.

Men uanset kan du bruge disse EPD-værdier i din LCA-beregning. De angivne EPD-værdier er begge baseret på stabilisering med 1% kalk.

Ved in-situ stabilisering (se herunder) har kalkstabiliseret lerjord en EDP-værdi på 14,2 kg CO2 eq/ton (klik på illustrationen herunder for at åbne miljøvaredeklarationen udført af EDP Danmark):

Ved stabilisering på mobilt værk (se herunder) har kalkstabiliseret lerjord en lidt højere EPD-værdi på 15,9 kg CO2 eq/ton (klik på illustrationen herunder for at åbne miljøvaredeklarationen udført af EDP Danmark):

For hver ekstra % kalk kan man tillægge 11 kg CO2 eq/ton.

TRANSPORTAFSTAND – KALKSTABILISERING ELLER UDSKIFTNING MED BUNDSIKRINGSGRUS?

Alting har dog en pris, også kalkstabilisering, da det som vist ovenfor koster på CO2-kontoen at fremstille brændt kalk. Vejdirektoratet har i marts 2025 udgivet rapporten ”Miljøpåvirkninger ved jordhåndtering”  (link længere nede i indlægget), hvor man kan se, hvornår det CO2-mæssigt kan betale sig at kalkstabilisere jord i forhold til at udskifte med indbygningsegnet jord eller bundsikringsgrus – når man udelukkende ser på transportafstanden.

Som det fremgår af rapporten, arbejder Vejdirektoratet videre på også at belyse effekten på biodiversitet og ressourcetræk (råstofforbruget). Vejdirektoratet forventer at kunne publicere resultaterne af dette arbejde i starten af 2026. Når denne rapport bliver udgivet, vil jeg også bringe den her.

På side 13 i rapporten ses nedenstående Figur 3, som er et værktøj til at se, hvordan klimaet påvirkes i de to scenarier (udskiftning og kalkstabilisering) i de tilfælde, hvor vejen skal ligge i eller under eksisterende terræn. Løsningerne, der er sammenlignet, er følgende:
• Udskiftning af jord i en dybde af 40 cm med indbygningsegnede materialer [jord eller grus] og bortkørsel af den opgravede jord
• Kalkstabilisering af den eksisterende jord på stedet i en dybde af 40 cm

Nedenstående eksempel viser, hvorledes figuren skal anvendes. Bemærk at alt med grønt i teksten og figuren er tilføjet af mig for bedre at kunne forstå og forklare eksemplet:

I et givent projekt er der følgende transportafstande, hvis vejen etableres ved udskiftning:
• 10 km for tilførelse af friktionsmateriale til projektet (X-aksen)
• 25 km til nærmeste sted for bortskaffelse (Y-aksen længst til højre)

Jordens egenskaber gør, at den skal stabiliseres med 1,5 % kalk på stedet for at opnå en tilstrækkelig bæreevne.

I figuren herunder, kan den orange graf for 1,5 % kalk som vist aflæses til 14 kg CO2e pr. m2 i 40 cm tykkelse, mens den blå graf med de angivne transportafstande (10 og 25 km) som vist kan aflæses til 7 kg CO2e pr. m2 i 40 cm tykkelse. Da 14 som bekendt er større end 7 har stabiliseringen med de 1,5 % kalk den største klimapåvirkning:

I rapportens Figur 4, som er er et tilsvarende værktøj til at se, hvordan klimaet påvirkes i de to scenarier (udskiftning og kalkstabilisering) i de tilfælde, hvor vejen skal ligge på en dæmning.

Jeg vil dog bemærke, at stort set al jord jeg har været med til at stabilisere, har kunne stabiliseres med 0,5 – 1,0% kalk. SR-Gruppen har oplyst at de i gennemsnit stabiliserer med 1% kalk. Blot for at fortælle at eksemplet ikke er gældende for hvad man kan kalde typisk forekommende jord. 

Tre andre forhold jeg mener rapporten burde have taget med i beregningerne:

• tilkørt (indbygningsegnet) jord vil ofte være overskudsjord, som ellers skulle køres til deponering. Derfor burde denne transportafstand – afstanden fra det sted jorden hentes til det sted den skulle være deponeret – være modregnet
• hvis der i stedet for jord tilkøres bundsikringsgrus til indbygning, har den ifølge værdierne i InfraLCA en EPD-værdi på 3,2 kg CO2 eq/ton, som burde være medtaget
• kalkstabiliseret jord har en typisk densitet på 1,85 ton/m3 ^a) i forhold til råjord, der typisk har en densitet på 2,0 ton/m3 og bundsikringsgrus, der typisk har en densitet på 2,1 ton/m3. Derfor fylder den kalkstabiliserede jord mere og der skal derfor bruges omkring 10% mindre af den. Dette burde også være indregnet

a) jord, der er kalkstabiliseret fylder mere end ikke-stabiliseret jord, da de kemiske processer for de lermineraler, der ellers lå kompakt som plader ovenpå hindanden til at “flokkulere”. Da lermineraler på den måde kommer til at ligge “hulter til bulter” fylder de mere og jorden får et større porevolumen (luftindhold). Se også forklaring andet sted på siden.

Klik på forsiden herunder for at læse hele rapporten (i alt 16 sider, så det er til at overskue):

LEDNINGSGRAVE – KAN UDFØRES UDEN AT BRUGE GRUSGRAVSMATERIALER

Hvis den jord man opgraver fra en ledningsgrav er uegnet til at fylde tilbage, er løsningen typisk at bortkøre den og i stedet tilfylde med bundsikringsgrus eller tilsvarende. Men med de sparsomme grusressourcer nu om dage – specielt på Sjælland – er det en rigtig dårlig idé. Løsninger, som bliver mere og mere populær, er enten at kalkstabilisere jorden eller køre den gennem et jordvaskeanlæg. Gerne på stedet, hvis der er plads til det og mulighed for det. Alternativt at køre det til fx en ressourceplads, hvor jorden kan blive stabiliseret eller vasket og kørt retur når du skal bruge det. Du sparer penge og landet sparer grus – en win-win :0)

Læs mere om ressourcepladser og jordvaskeanlæg lidt længere nede i indlægget.

Vær opmærksom på:

• som udjævningslag, skal du fortsat bruge naturmaterialer (ustabiliserede materialer) da du som ellers ikke kan støde på toppen af røret for at regulere højden på røret for at få det i korrekt niveau – den kalkstabiliserede jord er simpelthen for hård. I stedet kan du bruge genbrugte friktionsmaterialer fra et jordvaskeanlæg (se herunder), hvis de er tilgængelige
• til omkringfyldning kan du i princippet godt bruge kalkstabiliseret jord, hvis det opfylder kravene til max. stenstørrelse. MEN – gør det ikke. For når man en gang skal ned til røret kan det dels være svært at lokalisere oversiden af røret (når der ikke er noget skift i materialer), og dels vil det være en kæmpe arbejde at skulle frigrave den hårde kalkstabiliserede jord omkring røret. Men som for udjævningslaget, kan du bruge genbrugte friktionsmaterialer fra et jordvaskeanlæg, hvis de er tilgængelige
• som tilfyldning kan du uden problemer bruge kalkstabiliseret jord

Der er flere måder at kalkstabilisere jord i ledningsgrave på. Men HUSK, at hvis jorden er egnet til at fylde tilbage og genindbygge i ledningsgraven, er det fortsat både det billigste og det mest klimavenlige. Samtidig er det også det teknisk bedste, da du – når du tilfylder med det samme materiale som du gravede op – undgår differenssætninger. Kalkstabiliseret lerjord sætter sig stort set ikke, når det er korrekt komprimeret. Ligger ledningsgraven i en vej, risikerer du på længere sigt at du står med en vej med revner mellem asfalten over ledningsgraven og den omgivende asfalt.

Som nævnt ovenfor, kan du bestille et mobilt anlæg, der kalkstabiliserer jorden på stedet. Eller du kan – lidt mere lavpraktisk og med nok et mindre homogent resultat – stabilisere jorden direkte i ledningsgraven som vist herunder. Klik på fotoet for at læse mere:

Foto Arkil

RESSOURCEPLADSER

Noget, der vinder mere og mere frem, er ressourcepladser. Det er typisk kommuner eller ledningsejere, der anlægger ressourcepladser. Men hvad er en ressourceplads? 

En ressourceplads er (bortset fra når man taler børnehaver :0) en midlertidig eller permanent plads hvor jorden håndteres med henblik på fornyet anvendelse. På pladsen foregår der typisk:

• Sortering i typer (fx humusholdigt jord, silt, gytje, jord med mulig forurening og endelig den egnede jord)
• Kalkstabilisering og oparbejdning i forskellige geotekniske fraktioner – om nødvendigt ved tilsætning af en mindre andel af nyt materiale –  til fx 0/8 mm som tilfyldningsmateriale og 0/32 mm stabilt grus
• Opbevaring af jordpartier frem til anvendelse
• Ofte relevant som pop-up pladser i forbindelse med anlægsarbejde, men problematisk pga. plads, jura m.v.

Men en ressourceplads kan i princippet også rumme et jordvaskeanlæg som supplement til – eller i stedet for kalkstabilisering (du kan læse mere om jordvaskeanlæg længere nede i indlægget).

Ressourcepladser kan også være midlertidige pladser i forbindelse med større og længerevarende anlægsprojekter, såkaldte pop-up pladser. Foruden god plads, kræver det dog også god planlægning, da juraen / tilladelsen til at anlægge en pop-up plads kan være kompliceret og tidskrævende.

Endelig kan ressourcepladser også være oplagte i tilknytning til råstofgrave. Fx har Faxe Kalk A/S etableret en form for ressourceplads, hvor de kalkstabiliserer den overjord de graver af for at komme ned til kalken.

I Trafik & Veje fra april 2025 har SR-Gruppen skrevet en artikel om en ressourceplads i Køge, som de har anlagt – og driver for VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S). Så længe artiklen ikke er frigivet, kan jeg ikke linke til den her. Men herunder har jeg vist et foto af pladsen.

Foto: SR-Gruppen

I november 2024 deltog jeg i et webinar om etablering af ressourcepladser, arrangeret af Region Hovedstaden og GATE 21. Klik på illustrationerne herunder for at åbne henholdsvis præsentationen til webinaret og den udarbejde guide:

Men sparer man så reelt noget ved at oparbejde og genbruge jorden fra ledningsgrave? På baggrund af indsatsen “Spar på råstofferne”, udgave GATE 21 og Region i februar 2026 pjecen “Råstofbesparelser i anlægsarbejder – 4 cases til inspiration“, hvor de har samlet erfaringer fra 4 konkrete projekter med råstofbesparende tiltag. Den ene case  (side 23 – 29 i rapporten) var netop etableringen af en 655 meter lang fjernvarmeledning, udført i Ådalen i Køge Kommune. Projektet blev gennemført ved brug af VEKS’s ressourceplads ved Køge Havn – netop den, der er vist på fotoet herover – for at reducere tilførslen af nye materialer og dermed spare både råstoffer og udgifter. 

Som du kan se af udklippet fra rapporten herunder, blev der sparet 15% råstoffer, og 63% CO2 mens udgifterne blev reduceret med ikke mindre end 73%:

 

JORDVASKEANLÆG

Et jordvaskeanlæg er et specialiseret anlæg, der kan rense jord, der er geoteknisk uegnet til indbygning så den kan genanvendes i stedet for at blive deponeret som affald. Når jorden vaskes bliver fraktionerne helt skilt ad således at de senere kan sammensættes helt som man vil. Fx ler for sig og sand, grus og sten i fraktionerne 0/2, 0/4,  0/8, 0/16 og 0/32 mm. Således kan anlægget være med til erstatte jomfruelige råstoffer i nye bygge- og anlægsprojekter og industriel produktion. 

Vaskede materialer kan med fordel bruges i forbindelse med større og længerevarende ledningsarbejder som fx udrulning af fjernvarme. Den jord, der ikke direkte kan genindbygges på stedet, kan køres til et jordvaskeanlæg. Som returkørsel kan de vaskede materialer i de ønskede fraktioner køres tilbage og bruges i ledningsgraven, hvor det fuldt ud kan erstatte “jomfruelige” grusgravsmaterialer. På samme måde som kalkstabiliseret jord på ressorcepladser.

Når de umiddelbart brugbare materialer er fjernet fra bassinerne, sedimenteres resten som slam. Vandet presses ud af slammet, så vandet kan genbruges i anlægget. Den såkaldte slamkage kan ikke umiddelbart anvendes, så den må deponeres. Men der arbejdes på at finde måder også at bruge slammet på. 

Også forurenet jord kan renses og fraktioneres på et jordvaskeanlæg, afhængig af med hvad og hvor meget det er forurenet. Det kræver flere bassiner og flere filtre, så har du det behov, må du høre din leverandør, hvad de kan tilbyde.

Jeg har tidligere skrevet at erfaringsmæssigt kan vi udnytte 80% af al overskudsjord, hvis vi stabiliserer den med kalk. Det meste af resten vil vi således også kunne udnytte, hvis det kommer gennem et jordvaskeanlæg. Mit bedste bud er, at kalkstabilisering og jordvask tilsammen vil kunne nyttiggøre 90-95% af al overskudsjord. Nok nærmere 95%, når også forurenet jord kan renses og nyttiggøres.

Klikker du på fotoet af jordvaskeanlægget herunder, kan du se en virkelig god og informativ video af et anlæg leveret af engelske CDE til ligeledes engelske Ashcourt Group, et firma som excellerer i materialegenbrug. I videoen interviewes også kunder, der har købt sand, grus og sten udvundet af den vaskede overskudsjordsjord. Kunderne og CDE oplyser at 90-95% af overskudsjorden kan bruges efter vask. Der har tilsyneladende tidligere været en skepsis i branchen om hvorvidt kvaliteten af det vaskede materiale er lige så godt som de “jomfruelige” materialer, og svart fra kunderne er “Yes”, det er de. Prisen er også konkurrencedygtig – og at købe vaskede materialer fra overskudsjord, bidrager positivt  til kundernes “grønne” regnskaber. Anlægget har en kapacitet på omkring 250.000 tons jord om året.

Foto + Video: CDE – Ashcourt

KALKSTABILISERING AF KØREVEJE I ANLÆGSFASEN

At kalkstabilisere interne køreveje på byggepladsen, kan være en stor fordel. På et større motorvejsarbejde døjede entreprenøren med opblødt jord, der ikke blev bedre af transport med dumpere i det våde vejr. De to fotos viser kørevejene før og efter kalkstabilisering. Som man næsten kan se det for sig, hvor svært det var for dumperne at komme frem. De “gravede” sig ofte ned og kom kun langsomt frem. Og udover tid kostede det rigtig meget diesel.

Efter kørevejene blev stabiliserede, kunne dumperne køre hurtigt afsted uden hindringer – også i regnvejr. Som det ses blev kun overfladen opblødt – jorden var stadig stabil at køre på.

ARTIKLER ++ OM KALKSTABILISERING

Herunder har jeg omtalt – og indsat links til artikler eller præsentationer om kalkstabilisering. Klik på illustrationerne for at åbne dokumentet:

Dansk Vejtidsskrift fra juni 1964 (forløberen for Trafik & Veje) bragte en artikel om kalkstabilisering, som foregik på en liiiidt anden måde i 1960,erne :0) Dengang lagde man sække med brændt kalk på jorden “med passende afstand” svarende til den ønskede kalkprocent, hvorefter man hakkede hul på sækkene og spredte kalken med skovle. Herefter blev kalken fræset ned i jorden med et såkaldt “rotavator”. Efter 6-7 gennemkørsler var kalken blandet homogent i jorden. Dengang stabiliserede man typisk med 4% brændt kalk og med det udstyr man havde til rådighed, kunne man kun stabilisere i en dybde på 15 cm.	I Trafik & Veje fra april 2015 skrev jeg en artikel med overskriften: Kalkstabilisering – ”Hvor svært kan det være?” Det korte svar jeg giver er: ”I sig selv ikke særligt svært. For de firmaer, der udfører kalkstabilisering er blevet rigtig dygtige. Men skal du som bygherre være sikker på at få det optimale udbytte af kalkstabiliseringen – uden at betale mere end nødvendigt – så kræver det faktisk en hel del overvejelser”. I artiklen kommer jeg ind på en række forhold, man som bygherre skal være opmærksom på: fra belægningsdimensionering og mængderne i tilbudslisten til beskrivelse af, hvad der skal kalkstabiliseres – herunder anlægget for vejdæmninger – beplantning og meget andet.	Også denne artikel er fra Trafik & Veje. I udgaven fra april 2024 fortæller Morten Larsen fra SR-Gruppen om fordelene ved at kalkstabilisere jord, om mobile anlæg og anvendelse i ledningsgrave, hvor op til 80% af jorden kan kalkstabiliseres. Men det mest perspektivrige er en omtale af de forsøg – der i regi af vejdirektoratet – bliver udført på kalkstabiliseret lerjord, for at undersøge om kalkstabiliseret jord i vejbefæstelser helt eller delvist kan erstatte grus.

Indlæg på Vejforum 2022 udarbejdet af SR-Gruppen og Caroline Hejlesen fra JUN Hejlesen & Hansen. SR-Gruppen præsenterede en 3,5 km lang vej i Sønderborg, som de havde opbygget af 50 cm kalkstabiliseret lerjord, 25 cm BSM og 5 cm SMA11 – altså helt uden grus. Caroline Hejlesen gennemgik resultaterne af frost/tø prøver, proctorprøver, CBR-forsøg og test af trykstyrker. Resultaterne indikerede at kalkstabiliseret lerjord kan erstatte både bundsikringsgrus og stabilt grus i en vejbefæstelse.	Et inspirationswebinar om “Stabiliseret jord i kommunalt vejbyggeri” fra 28 marts 2023 med indlæg fra Jens Lind Gregersen fra Region Hovedstaden, Morten Larsen fra SR-Gruppen. Fra Vejdirektoratet fortalte Mads Lenschau om Vejdirektoratets beregningsværktøj InfraLCA, mens Finn Thøgersen fortalte om andre alternative belægningsmaterialer som BSM, knust asfalt og beton, knust beton og tegl og slagger. Noget du læse mere om på et separat indlæg, som du kan finde her Spar penge > tænk bæredygtigt :0) – Ythat	LÆS DEN! Den vigtigste rapport indenfor vejbygning længe. Rapporten skal danne grundlag for de kommende vejregler for kalkstabiliseret jord som bundsikring. Anvendelse af kalkstabiliseret jord som bundsikring i veje, vil reducere efterspørgslen på sand og grus, bidrage til mindre transport af jord, sand og grus og kunne give bygherrer en økonomisk gevinst. Rapporten samler eksisterende viden om kalkstabilisering af jord og afrapporterer nye danske forsøg med kalkstabiliseret jord. Forsøgene og rapporten er finansieret af Vejregelorganisationen under Vejdirektoratet. Forsøgene er udført på AAU og DTU samt hos Eurofins.

SIKKERHED I FORBINDELSE MED KALKSTABILISERING

Lad mig starte med at sige, at i de efterhånden mange år jeg har arbejdet med kalkstabilisering, har jeg ikke selv oplevet nogle problemer i forbindelse med sikkerhed. Men måske netop fordi de folk, der dagligt arbejder med kalkstabilisering er opmærksomme på de få ting man skal være opmærksomme på. Det du skal være opmærksom på, er selve den brændte kalk. Den er stærkt basisk og kan derfor forårsage ætseskader. I øjne, på huden – og på lakken på biler. Det man skal være opmærksom på, er om der er vind.

For stabilisering på mobile anlæg, er det ikke et problem, da jorden tilsættes kalken i et lukket system. Men ved in situ stabilisering kan kalken, der udlægges på jorden, blæse hen mod folk eller ud over en nærliggende vej. Derfor er der i afsnit 3.1 vejreglen “Arbejdsbeskrivelse for jordstabilisering” (se længere nede i indlægget) skrevet et krav, der siger at “Udlægning af bindemiddel tillades ikke ved vindstyrker over 10 m/s målt på udlægningsstedet mindst 0,5 m over terræn.“

Og man SKAL være opmærksom på at kalken kan være farlig. En af mine kollegaer var – iført shorts – på tilsyn en varm sommerdag, hvor der blev kalkstabiliseret. Men det blæste lidt og han stod uheldigvis i vindretningen. Da det var varmt, svedte han på benene og da kalken ramte hans ben reagerede den med vandet og han fik ætsninger. 

Men læs sikkerhedsvejledningen herunder fra Vejdirektoratet for arbejder med brændt kalk, så du ved hvilke forhåndsregler du skal tage. Og læs også gerne det generelle sikkerhedsdatablad som kalkproducenten Lhoist har udarbejdet. Klik på forsiderne herunder for at åbne dokumenterne:

MILJØFORHOLD – UNDERSØGELSE AF UDVASKNING

Der er foretaget flere undersøgelser af den mulige udvaskning af stoffer fra kalkstabiliseret jord. Dette kan selvsagt have betydning, hvor den kalkstabiliserede jord gennem længere tid eksponeres for vand, fx til brug som dæmninger og anden kystbeskyttelse.

Så det første at se på, er indholdet og koncentrationen af stoffer i brændt kalk. Nedenstående eksempel på værdier for henholdsvis klasse 1 jord (“ren” jord”) og brændt kalk, viser at brændt kalk er renere end ren jord. Tallene har jeg fået af Faxe Kalk A/S:

På grund af opløseligheden af visse tungmetaller ved høj pH (tilsætning af fx 2% kalk øger pH i jorden til omkring 11-12), kan der dog ikke garanteres immobilisering af tungmetaller i jord stabiliseret med kalk. Den reducerede permeabilitet som følge af kalkstabiliseringen hjælper naturligvis, men kalk kan ikke betragtes som en metode til at fastholde forurenende stoffer. Derudover vil pH-værdien på overfladen falde over tid på grund af ydre påvirkninger (karbonatisering, tørre- og våde cyklusser, frost osv.).

Ligeledes fra Faxe Kalk har jeg modtaget nedenstående to rapporter. Den første  er udgivet i 2025 af The British Cementitious Paving Association. Britpave er aktiv inden for alle områder af transportinfrastruktur, herunder flyterminaler, jernbaner, jordstabilisering og genbrug. Foreningen har en bred medlemskreds af virksomheder, der omfatter entreprenører, rådgivende ingeniører og designere, leverandører og bygherrer.

I rapporten konkluderes det at:

Stabiliserede jordarter udviser minimal udvaskningsrisiko

Undersøgelsen bekræfter, at udvaskning fra kalk- og cementstabiliserede jordarter er minimal, selv under aggressive laboratorieforhold. De lave niveauer af udvaskede stoffer stemmer godt overens med brancheerfaringer og forventninger fra tidligere forskning.

Løbende hærdning reducerer yderligere udvaskningspotentialet

Længere hærdningstider reducerer i væsentlig grad tilstedeværelsen af ureageret kalk, der ellers kunne udvaskes. Prøver af kalk i marken, der havde hærdet i over tre år, viste ubetydeligt kalktab. Dette understreger, at risikoen for udvaskning gradvist reduceres ved typiske anvendelser, hvor langvarig infiltration af vand i og gennem kalkstabiliseret jord undgås.

Ingen tegn på væsentlig kromudvaskning

Krom, der var til stede i den kalkstabiliserede jords eluater, lå langt under WHO’s drikkevandsstandarder for total krom. Den meget lave udvaskningshastighed via diffusion blev markant reduceret over tid, hvilket yderligere mindsker denne risiko. Undersøgelsen viste også reduceret mobilisering af tungmetaller i de stabiliserede jordarter sammenlignet med ubehandlet naturlig jord.

Holdbarhed og styrke

Selv efter langvarig vandnedsænkning i en ubundet tilstand bevarede den kalkstabiliserede jord sin betydelige styrke, mens ubehandlet jord straks desintegrerede. Dette understreger den kalkstabiliserede jords holdbarhed og langsigtede ydeevne i anlægsarbejder.

Resultaterne bekræfter eksisterende branchens bedste praksis

Undersøgelsen understøtter eksisterende retningslinjer, såsom BS EN 16907-4 (2018), og bekræfter, at korrekt designet og udført jordstabilisering udgør en ubetydelig miljømæssig risiko.

Rapporten “Environmental impact of lime in earthworks” er udarbejdet af Lhoist i oktober 2019:

Rapportens konklusion er, at der er meget begrænset udsivning af calcium ioner, Ca⁺⁺ og hydroxid ioner, OH^– fra det kalkstabiliserede område til de omkringliggende jordlag. OH^– , som vil øge pH i det omliggende lag, diffunderer kun ca. 5-6 cm og Ca⁺⁺ som er ganske ukritisk diffunderer ca. 20 cm. Der vil heller ikke optræde forøget pH fra eventuel gennemstrømmende vand da selve jorden virker som en buffer.

 

GRÆSSÅNING PÅ KALKSTABILISERET JORD

Når man tilsætter kalk i jorden øges pH-værdien, da kalk jo er basisk. Men alligevel kan man godt gro græs på kalkstabiliseret lerjord (dog vil der være en øvre grænse afhængig af pH-værdien og dermed, hvor mange procent kalk man tilsætter).

Som beskrevet i nedenstående artikel fra Trafik & Veje, har jeg for Vejdirektoratet og i samarbejde med frøfirmaet DLF udført et forsøg med græssåning på kalkstabiliseret lerjord. Her blev målt en pH-værdi på 9,5 på en jord vi havde stabiliseret med mellem 0,5 og 1,0 % kalk. I artiklen er det beskrevet, hvilke frøblandinger, der er mest velegnede. Husk endelig at tilsætte en bred, langtidsvirkende startgødning:

Hvis du planlægger at bruge kalkstabiliseret jord til diger, så vær opmærksom på at der så skal tilsættes 2 % brændt kalk. Jorden bliver derfor endnu hårdere og får en endnu højere pH-værdi. Nogle græssorter kan godt gro under disse betingelser, men rødderne når ofte ikke langt ned, før de bevæger sig sidelæns. Men så kan man lægge et tyndt lag muld øverst og så græsset i det.

FIRMAER, DER TILBYDER KALKSTABILISERING

Herunder har jeg udarbejdet en oversigt over de firmaer jeg kender som tilbyder kalkstabilisering af lerjord. Kontakt dem endelig, hvis du ønsker at vide mere om priser og muligheder. Men ellers søg på nettet og tag kontakt til de firmaer der kommer frem.

Har du derimod et firma, der tilbyder kalkstabilisering af lerjord, så kontakt mig meget gerne og fortæl, hvad du kan udføre. Så skal jeg tilføje dit firma i oversigten herunder:

Firma	Hoved adresse	Geografi	Type af kalkstabilisering	Kontaktperson	Mail	Telefon
SR-Gruppen	Fuglesangsalle 14 6600 Vejen	Udfører kalkstabilisering i det meste af landet	Kalkstabilisering in-situ Kalkstabilisering på mobilt værk	Morten Larsen	ml@sr-gruppen.dk	+45 3066 5590
Karsten Reinhard	Kai Døssing v/Karsten Reinhard ApS er i starten af februar 2024 blevet opkøbt af SR-Gruppen. Medarbejderne er flyttet med over og Karsten Reinhard selv er ansat som Afdelingsleder for Jordbehandling.
Dansk Anlægsteknik	Ådalsvænget 4 5882 Vejstrup	Ring og forhør dig	Kalkstabilisering på mobilt værk	Carsten Johansen	cjo@kalkstabil.dk	+45 4063 0206
Blue Phoenix Tidligere RGS Nordic	Selinevej 4 2300 København	Primært hovedstadsområdet, men har mobilt anlæg, der kan køres til de fleste af firmaets pladser rundt i landet. Ring og forhør dig	Producerer kalkstabiliseret lerjord til afhentning
Faxe Kalk A/S	Hovedgaden 13A, 4654 Faxe Ladeplads	Sjælland	Producerer kalkstabiliseret lerjord til afhentning	Finn Andersen, Sales Director	finn.andersen@lhoist.com	+45 6155 7288
Jysk Jordstabilisering	Kystvej 6B, 7130 Juelsminde	?	Kalkstabilisering in-situ?	Flemming Lind	flemming@jysk-jordstabilisering.dk	+45 4088 2152
Vils Entreprenør-forretning A/S	Nørreallé 21 7980 Vils	Primært Jylland	Kalkstabilisering in-situ Kalkstabilisering på mobilt værk	Søren Glintborg	info@vils.dk	+45 9776 7777
Dit firma?	Send mig dine kontaktoplysninger og skriv, hvilken type kalkstabilisering du tilbyder, hvor i landet. Så skriver jeg dig på oversigten

Har du spørgsmål vedrørende kalkstabilisering, er du meget velkommen til at kontakte mig. Og selvsagt også, hvis du har kommentarer eller forslag der kan forbedre indlægget.

---